CharityGuard ApS

+45 77 33 78 00

Gråbrødre Plads 4, 2

5000 Odense C

CVR: 28518439

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram Social Ikon

© 2019 by CharityGuard. Proudly created with Wix.com

LEADSGENERIRING GENNEM NYE FACEBOOK KAMPAGNEMULIGHEDER 

NYE FACEBOOK KAMPAGNEMULIGHEDER OUTPERFORMER TRADITIONELLE LEADKANALER PÅ TVÆRS AF BRANCHER

Flere og flere brancher bliver udfordret på de traditionelle metoder til at skaffe nye kunder og medlemmer på. Forbrugerne bliver bombarderet med reklamer og budskaber på tværs af mediekanaler, og oftest rammer afsenderen slet ikke de tiltænkte målgrupper. Det er der nu råd for.

CharityGuard har i samarbejde velgørenhedsorganisationen KFUKs Sociale Arbejde samt data- og analysevirksomheden Bisnode gennemtestet nye analyse- og kampagnemuligheder, og resultaterne fra Bisnodes analyse viser en væsentlig højere konverteringsrate end ved traditionelle kampagner. 

Erfaringer leveret af Bisnode omkring leadgenering generelt:

Traditionel målgruppeanalyse baseret på personaer

2%

Konverteringsrate:

Indsamling af leads via online surveys

6-7%

Konverteringsrate:

Data mining og modellering + eksekvering via Facebook

12-20%

Konverteringsrate:

”I vores TM-bureau har vi arbejdet med mange forskellige former for kampagneopsætning og brugt adskillige forskellige eksekveringskanaler, og jeg oplever typisk, at vores for nysalgskampagner svinger rigtig meget fra 10% til 20%. Men vi har i samarbejdet med Bisnode erfaret, at vi kan tilbyde vores kunder en endnu højere konverteringsrate, hvis vi anvender de nye Facebook kampagnemuligheder. For vores kunde KFUK nåede vi ud til langt flere potentielle medlemmer end ved øvrige kampagneformer, og vi oplevede, at målgruppen også var meget mere engagerede, fordi både budskaber og kanaler var tilpasset præcis de personer, vi gerne ville være synlige overfor” 

- Thomas Muus Thorkilsen, CEO i Fundraising-bureauet CharityGuard.

Kombiner interne og eksterne data med Facebook algoritmer og få de bedste kampagnemuligheder

Der er mange forskellige måder at lave målgruppedefinitioner på. Indenfor B2C arbejdes der ofte med forbrugertyper og demografiske data. Det forarbejde er også et rigtig godt fundament for at få indsigt i sin kunde- og medlemsdatabase. Men det bliver først rigtig interessant, når man tager målgruppearbejdet et skridt videre og kombinerer data på tværs af kilder og kanaler.

Bisnode lavede et såkaldt scorebånd, hvor de tegnede demografiske profiler af kunderne/medlemmerne baseret på geodata. 

Baseret på målgruppeanalysen for KFUK blev to kernemålgrupper skabt og herefter udformede CharityGuard i samarbejde med ekstern konsulent Stig Fog 5 forskellige kampagneudformninger som kernemålgrupperne blev eksponeret for på Facebook. Bisnode fulgte kampagnernes performance nøje og agerede løbende i forhold til at justere budgetter og eksponering, så både CTR og konverteringsraten blev så høj som mulig.

”I samarbejde med Bisnode, Charity Guard og ekstern konsulent, Stig Fog, gik vi meget strategisk til værks – både i forhold til målgruppedefinitioner, budskaber og generel tilrettelæggelse af kampagnen. Vi ønskede at skabe opmærksomhed omkring de problemstillinger, vi arbejder med at forebygge og håndterer i vores organisation, på en etisk ansvarlig måde.  Konkurrencen bliver hele tiden skærpet i forhold til at få donationer, og det gælder om at tænke ud af boksen for at imødekomme potentielle nye medlemmer, der hvor de befinder sig. Vi har ikke den helt store kampagneerfaring, men vi har virkelig erfaret potentialet i velforberedte og professionelle kampagner, baseret på vores resultater af Facebook indsatsen."

- Susanne Exner, Indsamlingschef i KFUKs Sociale Arbejde

Brug altid dobbelt-touch når I samler ind

Det anbefales at en kampagne ikke står alene, men at man forsøger at arbejde videre med de leads/konverteringer, man har fået. Fx i KFUKs tilfælde arbejdede de med dobbelt-touch overfor alle som gav en donation eller skrev under på underskriftsindsamlingen. Andet touch var CharityGuards telefundraising afdeling, som kontaktede alle dem, der havde sendt penge eller skrevet under. Dette blev gjort for at opnå det fulde potentiale af kampagnen og herved højne ROI’en yderligere.

”Jeg vil helt sikkert anbefale denne nye metode videre til vores andre kunder og videre i mit netværk. Det betaler sig at arbejde intelligent med sin målgruppe og sine budskaber forud for lancering af en kampagne. Det var tydeligt at se på kampagne ROI’en. Og det er slet ikke så svært at komme i gang, men det er til gengæld rigtig vigtigt for at sikre sig en plads i forbrugernes bevidsthed”

- Thomas Muus Thorkilsen, CEO i Fundraising-bureauet CharityGuard.